Denne bananmazarinkage er pærenem at lave

6-8 personer

  • smør til formen
  • 50 g valnødder
  • 120 g smør (eller kokosolie, se tips)
  • 45 g honning
  • 3 modne bananer
  • 1 tsk vaniljevodka
  • 5 æg

1. Tænd for ovnen på 135 grader og smør en tærteform.

2. Hak halvdelen af valnødderne fint og den anden halvdel mellemfint.

3. Blend smør, honning, bananer, vaniljevodka og æg så det bliver en lind masse.
Vend valnødderne i.

4. Hæld dejen i tærteformen og bag den på næstnederste rille i ca. 80 minutter.

TIPS
Spis kagen med kokoscreme eller frisk frugt, fx jordbær, hindbær eller blåbær.

Skift evt. smørret ud med kokosolie.
Start med at smelte olien i ovnen, mens den varmer op, så den kan fordele sig helt jævnt i banan-massen.
Desuden skal du tilsætte lidt salt, da kokosolie jo ikke indeholder salt, som smør gør.

Du kan snildt droppe nødderne, hvis du vil have en nøddefri kage. Så bliver det bare til en banankage i stedet for. Samme bagetid.

I stedet for 1 tærteform kan du også bruge portions-kokotter. Hvis du gør det, skal kagerne kun bage i 60 minutter.

Pin It on Pinterest