Det enkelte menneskes egne erfaringer er data

Disse data kan endda blive brugt til indsamling, og så kaldes det forskning.

Der er masser af forskning der er baseret på subjektive erfaringer, især om kost, da det er svært at eksperimentere med folks helbred i et laboratorium og at lave kontrollerede forsøg over en lang periode.

Desuden er det uetisk at give deltagere noget mad, man på forhånd har en hypotese om, er skadeligt.

Alene derfor kan jeg ikke se, hvorfor den enkeltes historie ikke gælder, ikke gør indtryk, ikke inspirerer til videre undersøgelser og spørgsmål.

Der er mange danskere, der reagerer på personlige beretninger om heling med stort raseri, ikke mindst i kommentarspor på debatsider på de større dagblade.

Hvad dette skyldes ved jeg ikke. Jeg har svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan glæde sig over, at andre voksne eller deres børn bliver fri af deres livs-ødelæggende diagnoser med en harmløs omlægning af deres kost. Det er mig ubegribeligt, at det kan genere nogen som helst, at andre bliver raske.

På dette link kan man se en den 10-årig dreng Hunter, der fortæller om, hvordan han oplevede det at være autist. Noget han i øvrigt ikke er mere. Hans beretning er på amerikansk.

Hunter´s Story

Pin It on Pinterest