+45 28 15 94 38 signe@gapskokken.dk

”Anklagen mod sukker” findes nu på dansk!

Den amerikanske undersøgende videnskabsjournalist Gary Taubes udgav sidste år bogen ”The Case Against Sugar”, som nu er oversat til stor hjælp for enhver med dansk som modersmål, og som enten er professionel ernæringsperson, læge, tandlæge, behandler, akademiker eller bare som jeg er særligt interesseret i kostens indflydelse på helbredet.

Med sit digre værk fra 2007 ”Good Calories, Bad Calories” slog Taubes sit navn fast som en grundig herre, der er i stand til at formidle et kompliceret, kontroversielt og intrigefyldt stof. Han optræder også gerne i dokumentarer med en kritisk tilgang til officielle råd om ernæring, fx i Sugar Coated fra 2015. I bogen, han skrev for 10 år siden, handlede det mest om holdningen til fedtstoffer, og nu gælder det sukker.

Forsødet eller forsuret?
Sukker i form at bordsukker eller strøsukker har forsødet vores liv i stødt stigende grad lige siden det blev tilgængeligt for andre end konger og dronninger for 3-400 år siden. Nu, da forbruget af sukker i sær siden slutningen af 1800-talet er eksploderet, er spørgsmålet, om vi ikke hellere skulle omtale det som et stof, der har forsuret livet? Om det er lige netop sukker, som er skyld i en fedme- og diabetesepidemi, som mange fagfolk har hævdet i årtier, mens deres modstandere vedholdende har frikendt det?

Lav din egen reserach
Det er ganske vist, at hvis vi vil vide noget om, hvordan kosten spiller ind i forhold til vores helbred og de eventuelle symptomer eller diagnoser, vi render rundt med, så må vi lave vores egen research. Regn ikke med, at den praktiserende læge eller en psykiater ved noget som helst; hvorfor skulle de også det – ernæring er ikke på pensum på medicinstudiet andet end som et minikursus. Så læs selv. Lyt, se, studer, og træf dine valg i forhold til at passe på dit helbred på et oplyst grundlag.

Ernæringshistorie er lige så vigtig som al anden historie
Uhada – det er noget af en opgave! Særligt fordi det stort set er umuligt at vurdere ret meget, hvis man ikke får den historiske baggrund med. Og lige netop dette råder denne bog bod på. Det er et fantastisk materiale, om sukkers skyld eller uskyld i vores skrantende helbred, som Taubes lægger frem. Ikke mindst får man forklaret, hvordan videnskaben medicin har en noget andet tilgang til netop videnskab end for eksempel fysik og kemi.

”Studerende indenfor ethvert fag, der har videnskabelig basis, bør vide hvorvidt de skal tro på en bestemt opfattelse og på hvilket grundlag. Hvis man ikke kender historien bag en opfattelse, har man ikke en chance og som følge heraf heller ingen anledning til at spørge.”

Når det gælder ernæring, bestemmer få personer, hvad vi skal tro 
Har man læst Nina Teicholz´s The Big Fat Surprize fra 2014, vil man også fra den bog vide, at skæbnen for visse fødevarer, som en hel industri har brug for i deres forarbejdede produkter, kan afgøres af ganske få personer. Dette er åbenbart og ifølge Taubes

”et gennemgående tema i medicinsk forskningshistorie. At nogle få, indflydelsesrige autoriteter, ofte blot en enkelt person, kan påvirke hele områdets måde at tænke på. Inden for videnskab lærer unge forskere at udfordre autoriteter og være skeptiske over for alt, hvad de lærer, men det er ikke tilfældet med medicin.”

Tag den, alle medicinske fakulteter. Og så fyrer han ellers løs med den ene forsker eller læges synspunkter efter den anden, og hvad de mener at vide eller tro om sukkers uskyld eller det modsatte.

Det er ikke fedt, der feder 
I forhold til fedme og diabetes har vi i mange år været belemret med fejlagtige opfattelser af, hvad det er, der feder. Man hævder til stadighed, at det er fedt, der feder. ”Spis fedt-fattigt”, får præ-diabetikere gudhjælpemig som en anbefaling fra Rigshospitalets diabetesafdeling den dag i dag. Hvis dette råd ikke er so last year, så stik mig venligst 20 Prince.

En kalorie er ikke en kalorie
Desuden mener man til stadighed, at man bliver fed, hvis man indtager flere kalorier end man forbrænder. Sådan forholder det sig imidlertid ikke nødvendigvis, især ikke for de mange med “metabolisk syndrom”, dvs som har kuk i stofskiftet. Allerede i Taubes bog fra 2007 skrev han, at ”en kalorie er ikke en kalorie”, et slogan, den meget kommunikerende børnefedmelæge fra Californien Robert Lustig også gentager ideligt. Desværre giver bogen først en delvis forklaring på dette langt henne i bogen. På, hvorfor en kalorie ikke er en kalorie, som sukkerindustrien ellers har brugt svimlende reklamesummer på at bilde os ind, at det er.

Biokemisk forklaring, ja tak
Jeg kunne ønske mig, at den biokemiske ballade, som sukker udøver i stofskiftet, ville blive forklaret enkelt og først i bogen. Hvis man ikke kendte til det i forvejen, vil man dermed være bedre klædt på til at læse de mange indlæg for og imod sukker. Er man interesseret i detaljer om de biokemiske processer ved sukkerspisning, hvilket jeg personligt mener er altafgørende for at forstå hele diskussionen, anbefaler jeg omtalte Lustig´s ”Fat Chance” .

Sukkermængde indtaget af en flok amerikanske skoleelever i løbet af 1 år

Det er ikke bare generne
Et tredje argument for at sukker er uskyldigt, er det slidte ”det er genetisk betinget” at nogle reagerer så voldsomt på det spise det. Hvorfor er det slidt? Fordi vi hører det ustoppeligt i forbindelse med forsøg på at forklare de mange diagnoser og sygdomme, børn som voksne i dag lever med. Jeg siger ikke, at dette ikke er utænkeligt, men det er godt nok mærkeligt, at gener pludselig over nogle få årtier begynder at ændre opførsel; det er trods alt ”kun” i de sidste godt 100 år, vi har set stigningen af kroniske sygdomme, parallelt med mange livsstilsændringer, heriblandt en voldsom stigning i forbruget af sukker. Som blot én kilde i bogen fremfører, lægen Denis Burkitt – sådan opfører gener sig jo ikke.

”I en relativt stabile befolkningsgrupper ændrer den genetiske fællespulje sig meget langsomt over lange tidsforløb målt ud fra evolutionens målestok; til sammenligning kan miljøet forandre sig meget hurtigt. Hvis miljømæssige faktorer ændrer sig hastigt, ændrer mønsteret for miljømæssige faktorer sig også hastigt.”

Hvad med tarmflora og miljøgifte?
Desuden har jeg lyst til at tilføje, at når vi nu ved, at blot 10% af vores samlede mængde gener er arve-gener, mens 90% af de gener, vi rummer, er nogle der findes i vores tarmbakterier – ville det så ikke være relevant at overveje betydningen af tarmfloraens beskaffenhed. Jeg ved godt, at forskere er i fuld gang med den tarmflora og at vi ikke ved ret meget om det endnu.
Men jeg finder det en anelse besynderligt, at Taubes kun tildeler tarmfloraens tilstand som mulig årsag til vores dalende evne til at håndtere sukker omkring ½ side. Han nærmest affærdiger området som hypet, og giver medierne skylden for det. Måske orkede han bare ikke at skifte kurs i løbet af den årelange skriveproces, efterhånden som mere og mere forskning er dukket op undervejs? Lige så sært nævner han ikke miljøgifte med ét ord. Personligt tror jeg, at det bliver det næste sort indenfor forskningsverdenen – vores danske Philip Grandjean har lavet forarbejdet i forhold til at beskrive, hvad tungmetaller, pesticider og andet gift kan betyde for vores manglende evne til at håndtere sukker.

I den forbindelse er det et handicap at være journalist, og at holde sig så stringent til det at vinkle en bog. Nu handler det om sukker, og så skriver vi kun om sukker. Det kan forekomme lige lovligt tunnelsynet med denne skrappe vinkling.

Et tankeeksperiment
I slutningen af bogen foreslår forfatteren et interessant tankeeksperiment. At vi følger en befolkningsgruppe med personer, der aldrig har indtaget sukker udover det, der findes i frugt og grønsager. Halvdelen af denne gruppe skal så spise raffineret sukker og højfruktosesirup (som findes i 80% af de amerikanske fødevarer, der sælges i dag) og indtager det i stadig større mængder, mens den anden halvdel bliver ved med at spise, som de altid har gjort. Spørgsmålet er, om begge grupper vil ende med at få det samme spektrum af kroniske lidelser – være på samme niveauer med hensyn til hjertesygdom, diabetes, kræft og demens?

Weston A Price
Godt nok fulgte tandlægen og forskeren Weston A Price, (nævnt nærmest en passent i bogen) ikke de 14 forskellige grupper af ”oprindelige folk” han undersøgte i starten af 30erne, i flere generationer, men han lavede et særdeles grundigt bevismateriale, som er udgivet i bogen ”Ernæring og Fysisk Degeneration”. Det er i den grad til at forholde sig til, da der også er et righoldigt foto-materiale, som illustrerer, hvad der skete i 1930erne, når fx en bager, der bruger fiberfrit mel og sukker, flytter til en afsidesliggende bjergby i de schweiziske alper. Eller når en kolonialhandel med skibskiks, strøsukker, dåsemad og sodavand rykker ind på en ø i Polynesien. WAP, også kaldet ”Ernæringens Darwin”, udgav sin detaljerede bog i 1939. Den er glimrende oversat til dansk i 2016 og mere aktuel end nogensinde.

Taubes har næsten svaret
Min pointe er, at WAPs forskning giver et kraftigt hint om et svar på Taubes tankeeksperiment.

Selvom han ikke fulgte disse befolkningsgrupper i flere generationer, nåede Western A Price dog at konstatere, at der kun gik 1 eneste generation, før nye børn begyndte at være skabt med smallere kæber og ”tandbuer”, hvilket betyder, at tænderne ikke længere sidder som perler på en snor, men hulter til bulter. Børn med smallere kæber blev født af forældre, der var begyndt at spise vestlig mad. Han noterede desuden, at unge mennesker på en moderne kost begyndte at få problemer med fertiliteten, ligesom kriminel adfærd begyndte at opstå – noget, der ellers stort set ikke fandtes, de steder, han besøgte.

Vi mangler at se hvad der er sket flere generationer frem, fx i forhold til diabetes, fedme, kræft og demens, som Taubes mest kredser om. Alligevel undrer jeg mig over, at Taubes ikke har inddraget WAP´s arbejde mere i sin argumentation, nu det findes.

Vejen frem?
Jeg er glad for, at jeg gemte Anette Sams forord til sidst, så det blev til et efterskrift. Hun kommer nemlig med nogle konstruktive bud på, hvad vi kan stille op med det syge sukkerforbrug, vi har i dag, og som Taubes også klart mener, der bør sættes ind overfor. Jeg kan godt lide informative bøger, der samtidigt er konstruktive.

Så tak til Taubes enorme indsats med dette anklageskrift! Det er højst informativt. Tak til Sams for gode forslag (læs nu bogen selv og se, hvad de går ud på! ) Og tak til Direction Books for at være så modig at udgive denne bog i en dansk version!

Pin It on Pinterest

Share This